Forside
 
  PDF  Udskriv  E-mail

Giftedderkop på Peberholm. (Foto: Peter Hartung)

Giftig edderkop på Peberholm

Danmark har fået sjældent besøg fra Sydeuropa. En giftig edderkop, som er på størrelse med en tokrone, er flyttet ind på den kunstige ø Peberholm, som blev anlagt 1995-1999, da Øresundsbroen blev bygget. Hartung Press har noget, de andre medier mangler - et billede af edderkoppen.

Peter Hartung har besøgt Peberholm i selskab med Øresundsbroens miljøkoordinator, Hans Ohrt. Efter kort tids søgen lykkedes det ham at finde den giftige sydlandske fætter under en sten på øen. Han holdt derefter stenen op i sollyset, så vi kunne fotografere den giftige edderkop. Og som det kan ses på billedet, holdt edderkoppen sig ikke tilbage fra en vandretur på menneskehud.

Hartung Press sælger gerne billedrettighederne til medier, der måtte mangle en god illustration til historien om Peberholm, der i øvrigt er en dansk - og ikke svensk - ø. Bare send en mail til: peter@hartungpress.dk

Kgl. Hofleverandør Hartung???

Den svenske kongefamilies besøg i Danmark i maj 2007 blev ikke blot markeret på dansk grund, men også i Sverige. Den Kgl. Danske Ambassade i Stockholm markerede statsbesøget ved at udsende en hel avis om Danmark og dansk kultur - indrykket som indstik i Dagens Nyheter den 8. maj 2007.

Peter Hartung har skrevet tre af indstikkets artikler, som altså er med til at markedsføre Danmark i Sverige - på svensk. Den ene artikel sætter fokus på Danmarks rolle som foregangsland inden for miljø og energi - i form af et interview med miljøminister Connie Hedegaard. Den anden artikel fortsætter i samme spor - og fortæller om det globale danske vindmølleeventyr, personificeret ved virksomheden Vestas. Den tredje og sidste artikel handler om dansk børneteater i verdensklasse - historien om statsensemblet for børneteater, Corona la Balance.

Hartung Press skal nok undlade at sætte et Kgl. Hofleverandør foran firmanavnet - det må vi skam heller ikke. Men en indsats i nationens tjeneste er da ikke så ringe. (Maj 2007)  

Hartung Press' journalistik
krydser Øresundsbroen

Turning Torso, Malmø. (Foto: Peter Hartung)Peter Hartung leverer i voksende omfang journalistik og kommunikation på tværs af Øresund. Vi arbejder fast for den svenske medievirksomhed Inpress - og nu også for nyhedsbrevet/bladet "Fokus Øresund", der udsendes af Øresundsbron.

For Inpress har Peter Hartung skrevet en lang række indstik, som har været bragt i såvel danske som svenske dagblade de senere år. På listen står bl.a. arbejde for SEB Private Banking, SEB Pension, Dansk Industri - og senest Den Danske Ambassade i Stockholm, der udsender et indstik i svenske aviser i maj 2007 i anledning af den svenske kongefamilies besøg i Danmark.

Vi leverer desuden artikler til nyhedsbrevet/bladet "Fokus Øresund", som sætter fokus på emner, der har interesse for pendlere og borgere i Øresundsregionen. Her er det blevet til artikler om finansielle barrierer på tværs af Sundet - med fokus på realkreditlån, boligkøb og bankernes gebyrpolitik.

Hartung Press betragter sig som en virksomhed, der agerer i Øresundsregionen. Målgruppen er medier, virksomheder og organisationer på begge sider af Øresund. Vi taler og skriver dansk - og forstår mundligt og skriftligt svensk. Vi er selv - som mikrovirksomhed - et godt eksempel på, at der er fordele ved en forretningsstrategi, der er dansk-svensk.
(April 2007)

Stort dansk år på MIPIM i Cannes

Peter Hartung deltog som en af 25.000 gæster på den store franske messe for investorer og ejendomsudviklere, MIPIM, som fandt sted i Cannes i uge 11. Det blev et stort dansk år - med mere end 750 danske deltagere.

Klaus Bondam og Martin Geertsen. (Foto: Peter Hartung)Hartung Press var i Cannes for fjerde år i træk, udsendt for at dække begivenheden for Berlingske Tidende og - som noget nyt - Fokus Øresund, der er et månedsmagasin, som udsendes af Øresundsbro-konsortiet.

Berlingske Tidende bragte et stort MIPIM-særtillæg tirsdag den 13. marts - og nyt fra messen tirsdag den 20. marts. Her har man bl.a. kunne læse Peter Hartungs interviews med Københavns miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam samt byens kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen.

Hartung Press agerer i stigende omfang internationalt - med kunder i flere lande, herunder Norge, Sverige, Tyskland og USA. Vi har særlig ekspertise inden for Øresundsregionen og ejendomsområdet. (Marts 2007)

Dansk arkitektur hitter
i fattig London-bydel

Westminster (Foto: Peter Hartung).Den danske tegnestue Schmidt Hammer Lassen har vundet konkurrencen om at tegne det nye City of Westminster College til en pris af cirka en mia. kr. Peter Hartung har lige besøgt London - og bydelen, som skal huse det nye college. En bydel præget a store sociale forskelle.

Peter Hartung benyttede i øvrigt besøget i London som anledning til at købe original seriekunst ind til www.comicart.dk - det blev til adskillige originale Modesty Blaise-striber, en akvarel af Hugo Pratt samt unikke skitser af Jim Holdaway.

Reportage fra London i Berlingske Tidende BusinessEjendomme tirsdag den 6. marts 2007.

Hartung Press i Polen:
Boligboom i Warszawa

Peter Hartung har netop været på reportagetur til Polens hovedstad. Et veritabelt byggeboom præger i disse år Warszawa, hvor polakkerne står i kø for at sikre sig en ejerbolig - med forbløffende stærk købekraft.

Warszawa 2007 (Foto: Peter Hartung)Polens økonomi er uhyre stærk - og buldrer fremad med en årlig vækst på cirka fem procent. Tilsyneladende er Polen det nye EU-land, som nyder de største fordele af medlemskabet i unionen. Arbejdsløsheden er stadig høj - men falder kraftigt.

Danske virksomheder som TK Development, Sjælsø Gruppen og Walls er blandt de aktive developere, som bygger boliger i Polen. Og der er en meget stærk efterspørgsel, båret af en markant boligmangel i alle de største polske byer.

Reportage i Berlingske Tidende BusinessEjendomme 06.02.07. 

Comicart.dk og Peter Hartung
fik 7 minutter på TV2's Go'morgen Danmark:
Resultatet slår alle rekorder!

Det er endnu engang demonstreret, hvor stor magt tv har. Torsdag den 25. januar 2007 medvirkede Peter Hartung direkte i TV2-morgenprogrammet "Go'morgen Danmark" for at berette om Comicart.dk og original tegneseriekunst. Reaktionerne har været overvældende - masser af mails, nye kunder - og rekordbesøg på hjemmesiden.

Syv minutter i fjernsynet. Så meget tid var der afsat til Peter Hartung og Comicart.dk - som var i hænderne på den dygtige, smilende og søde tv-vært Henriette Honore. Interviewet handlede bl.a. om baggrunden for Comicart.dk - og der blev vist eksempler på original seriekunst.
Peter Hartung fortalte om Hal Fosters "Prins Valiant" - og fremviste en original søndagsside - samt om Jørgen Mogensens "Poeten og Lillemor", som også blev fremvist. Der var også plads til en snak om priser - og som eksempel blev vist et signeret litografi af Carl Barks, "Sheriff of Bullet Valley" til 4500 kr.
Blandt de øvrige gæster i studiet var Morten Andersen - danskeren med succes i amerikansk fodbold.

Efter programmet blev www.comicart.dk nærmest bombarderet med besøgende - og mails. Mange tilmeldte sig nyhedsbrevet, og der blev afgivet en halv snes konkrete ordrer. I løbet af et døgn havde over 3000 mennesker besøgt sitet.

Januar 2007 blev en rekordmåned for Comicart.dk med omkring 25.000 besøgende - og en rekordomsætning. Original tegneseriekunst hitter som aldrig før i Danmark. Måneden har budt på en stribe af interviews og efterfølgende artikler i Frederiksborg Amts Avis, Politiken, Urban - og snart Information. (Januar 2007)   

På reportagetur i Berlin

Peter Hartung har netop besøgt Tysklands hovedstad, Berlin, for at skrive en reportage til Berlingske Tidende BusinessEjendomme om det boomende tyske ejendomsmarked.

Byggeri ved Brandenburger Tor 2006 (Foto: Peter Hartung)

Under besøget blev også indsamlet research til en rejseartikel, som vil blive publiceret i et andet medie. Tysklands hovedstad tiltrækker i disse år mange danske turister og mange danske investorer, der udnytter situationen på boligmarkedet til at købe en billig bolig.

Men det tyske ejendomsmarked er ikke entydigt positivt. Der er mange faldgruber og risici, som bør overvejes, inden man investerer. Læs hver tirsdag i Berlingske Tidende BusinessEjendomme nyheder fra bl.a. Tyskland, England, danmark og Skandinavien.

Hartung Press har siden august 2002 produceret samtlige artikler i Berlingske Tidendes ugentlige Ejendomme-sektion, der i perioden har udviklet sig fra én til nu mindst fem redaktionelle sider pr. uge - hvortil kommer udvidede temaer.

Hartung Press og landbruget

Peter Hartung var gennem mere end ti år fast mand på landbrugsstoffet hos Den Liberale Presse. Derfor er det naturligt for Hartung Press at udføre opgaver for landbrugets organisationer og landbrugets publikationer.

Det er gennem årene blevet til utallige aktuelle nyhedsartikler og reportager om landbrug - samt reportagerejser med Landbrugsraadet og ministerier til lande som Kina, Vietnam, Cambodja, Malaysia, Filippinerne, Tyrkiet, Rusland, Italien, Argentina og Chile.

Hartung Press har på det seneste løst - eller arbejder på - opgaver for Landbrugsraadet, LOK samt DLG. Peter Hartung har en mangeårig ekspertise inden for landbrugets organisationer - og en særlig interesse for internationale vinkler, herunder ulande og bistand.

Yderligere opgaver fra landbruget løses gerne.

Hartung Press på reportage i Mellemøsten

Højhusbyggeri i Bahrain 2006 (Foto: Peter Hartung)Peter Hartung har netop været på en uges reportagerejse til Oman og Bahrain. Har bl.a. set på højhusbyggeri i Bahrain, lufthavnsprojekt i Oman samt oplevet Oman som et nyt turistland, der satser milliarder på udvikling.

Resultatet af reportageaktiviteterne vil i de kommende uger og måneder kunne opleves i diverse medier, herunder Berlingske Tidendes BusinessEjendomme-sektion.

Den internationale dimension i journalistikken er vigtig for Hartung Press. Globaliseringen er den vigtigste af alle aktuelle trends, som præger vores samfund og erhvervslivet. Kun ved at tage fat om internationale emner og inddrage udlandet i researchen, kan danske medier informere alsidigt og seriøst om udviklingen.

Derfor finder man også Hartung Press, hvor tingene sker - om det så er i København, Malmø, Oslo, Stockholm, Hamborg, München, Paris, London, Cannes eller Bahrain. 

Hartung Press hjælper Dansk Industri
med at rekruttere svensk arbejdskraft

Den 24. september 2006 indeholder Sydsvenska Dagbladet et 16-siders indstik, indrykket af DI Hovedstaden. Formålet er at gøre svenske jobsøgende opmærksom på de store jobmuligheder, der er på arbejdsmarkedet i Storkøbenhavn.

Hartung Press er ansvarlig for de otte redaktionelle sider i indstikket, som bringes på svensk. Peter Hartung har besøgt et stort antal danske virksomheder - bl.a. A.P. Møller, Coloplast, Haldor Topsøe, Radiometer, Tivoli og Carlsberg. Via cases beskriver vi de fremragende muligheder, som veluddannede svenskere har for at gøre karriere i Danmark.

Hver dag pendler cirka 10.000 svenskere over Øresund. Men der er potentiale til at få 50.000 svenskere til at arbejde i Danmark. Derved kan svenskerne løse en stor del af de nuværende flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked.

Hartung Press er underleverandør til Inpress Danmark, som producerer indstikket for DI Hovedstaden.  

Comicart.dk - en online succes med
12.000 besøgende pr. måned

Comicart.dk på Komiks 2006Peter Hartung har på kort tid opnået stor succes med sin anden virksomhed - www.comicart.dk. Danmarks eneste online butik for handel med original tegneseriekunst.

I løbet af juli måned 2006 blev registreret 12.000 gæster på firmaets hjemmeside. Svarende til cirka 400 unikke besøgende pr. døgn. Et helt fantastisk besøgstal for et relativt nyt site, som blev lanceret i april.

Comicart.dk kan aktuelt byde på nyheder i form af originale "Hanne Hansen" sider af Arne Ungermann, "Poeten og Lillemor" af Jørgen Mogensen, "Valhalla" af Peter Madsen, "Statsministeren" af Carsten Graabæk - samt nyt materiale fra verdensnavne som Carl Barks, Alex Raymond, Will Eisner, Jeffrey Jones, Jack Kirby, Russ Manning og mange flere.

På billedet ses Peter Hartung - i rollen som kunsthandler - under forårets store tegneseriefestival, Komiks 2006, hvor Comicart.dk deltog med egen stand.  

Peter Hartung åbner Comicart.dk -
Danmarks første E shop for
handel
med original tegneseriekunst

Så er der åbent i Danmarks første online butik, hvor man kan købe original kunst skabt af nogle af verdens bedste tegneserietegnere. Adressen er: www.comicart.dk

Nyheden vækker med sikkerhed opmærksomhed, ikke blot i Danmark (F.eks. dagbladet Politiken, Kultur, søndag den 16. april 2006, helsides artikel af Søren Vinterberg), men også uden for landets grænser. Der er et stort internationalt marked for handel med original seriekunst, ikke mindst i USA og Frankrig.

Comicart.dk (der både findes i en dansk og en engelsk version) placerer sig fra starten i den internationale elite af kunstbutikker, der har specialiseret sig i den specielle form for kunst.

På Comicart.dk kan man købe signerede værker af navne som Carl Barks, Alex Raymond, Don Rosa, William Van Horn, Hugo Pratt, Jeffrey Jones, Milton Caniff, Tony DeZuniga, Ernie Chan, Vicar, Jim Holdaway, Hal Foster og mange, mange flere. Her kan man købe originalsider fra serier som Modesty Blaise, Batman, Prins Valiant, Conan og Anders And. Men vær hurtig - de bedste ting sælges hurtigt, og da der er tale om unika, bliver de sandsynligvis aldrig udbudt til salg igen. (April 2006)

Comicart.dk er simpelthen årets danske tegneserie- og kunstnyhed!

Landbrugsraadet ny
samarbejdspartner

Hartung Press producerer et større antal artikler til Landbrugsraadets årsberetning, der i år - i lighed med sidste år - vil antage en journalistisk form.

Peter Hartung, der har en fortid som mangeårig landbrugsreporter hos Den Liberale Presse, genoptager efter en pause på flere år sin skribentvirksomhed på landbrugsområdet.
Landbrugsraadet har bedt Hartung Press skrive et større antal artikler til den kommende skriftlige årsberetning, som får en journalistisk form. Årsberetningen vil henvende sig bredt til interesserede læsere, herunder landmænd, fødevareproducenter, organisationsfolk, politikere og forskere. (Februar 2006)


Hartung Press i samarbejde
med Center for Ledelse

Advanced Business Development er navnet på et nyt ambitiøst udviklingsprogram for moderne topledere. Uddannelsen lanceres med et indstik (bragt i Dagbladet Børsen), hvor Hartung Press har leveret de journalistiske tekster.

I annoncetillægget kan man bl.a. møde adm. direktør Hans-Ole Jochumsen, Københavns Fondsbørs, professor i international politisk økonomi Jonathan Story, INSEAD, adm. direktør H.C. Madsen, Dansk Tipstjeneste A/S, adm. direktør Peter Arbs, Fair Forsikring A/S, direktør Arnold Johansen, DLH Træ og Byg A/S, underdirektør Pia Aarestrup, Realkredit Danmark og adm. direktør Poul Blaabjerg, Center for Ledelse.

Alle teksterne er produceret af Hartung Press i samarbejde med Center for Ledelse. Den nye lederuddannelse lægger vægt på globaliseringens betydning for danske virksomheder. Et tema, Hartung Press selv er et godt eksempel på - med kunder i Norge, Sverige og Tyskland.

Læs mere om lederuddannelsen hos Center for Ledelse.

Carl Barks med i officiel dansk
kulturkanon for børnekultur

Så kan anerkendelsen næsten ikke blive større: En Anders And-historie af Carl Barks er med på Kulturministeriets officielle kanon, som nu bliver obligatorisk læsning for kommende generationer i skolen.

Her kan du læse begrundelsen fra Kulturministeriets hjemmeside:

Copyright: Disney"ANDERS AND OG DEN GYLDNE HJELM, 1954 Orig. udg. 1952. Carl Barks (1901-2000)
Film og tegneserier blev det 20. århundredes nye massemediekunstarter, og amerikaneren Carl Barks gjorde fra 1942 i trykte tegneserier bifiguren fra Disney-studiernes tegnefilm til en verdenskendt skikkelse: Stadig med næb, svømmefødder og stumpet matrostrøje over de nøgne halefjer udvikles den hidsige and til et nuanceret om end komisk billede på den moderne (m)ands stolte stræben – og svaghed.
Andeby som den ny middelklasses parcelparadis befolkede Barks med Joakim von And, Fætter Højben og Georg Gearløs, der – via Sonja Rindoms oversættelse af deres navne – fik indfødsret i dansk som moderne massemyter, sindbilleder på umådeholden rigdom, held og opfindsomhed.
Siden 1960’erne er tegneseriehistorierne til hele verden blevet skabt af Egmont i Danmark. Andeby-universet er særligt populært i Norden. Barks’ plastisk udtryksfulde persontegning, stramme komposition og lune menneskekundskab – plus et skævt smil til de nordiske sagaer – forenes i beretningen om ‘Den Gyldne Hjelm’.
Som museumskustode finder Anders en original vikingeskibslogbog og læser deri, at Olaf den Grå allerede i år 901 – altså ca. 100 år før Erik den Rødes søn Leif den Lykkelige angiveligt fandt Vinland – var i Labrador og dér efterlod Den Gyldne Hjelm. Dens ejer er Nordamerikas retmæssige hersker. Med sine kvikke nevøer, Rip, Rap og Rup, søger og finder Anders hjelmen – men i skarp konkurrence med den lumske Sten Grå, vikingens efterkommer, og dennes advokat Skarp Skarpson.
Med lovtrækkeri og juristlatin forsøger slynglerne at blive herskere over Nordamerika – men magten frister også Anders selv i dette velskabte billedepos for alle aldre om det klassiske valg mellem egen fordel og hensyn til almenvellet."

Tillykke til Carl Barks og Egmont med den fortjente kanonisering! Det er med stolthed, at Peter Hartung er med i det nordiske team bag udgivelsen af Disney's Carl Barks' Samlede Værker på dansk, norsk, svensk og tysk.

Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside.

Hartung Press goes global

Globaliseringen står øverst på dagsordenen i mange virksomheder. Stille og roligt har også Hartung Press udviklet sig til en virksomhed, der opererer på tværs af landegrænser.

Mine artikler er gennem årene blevet oversat til flere sprog og er udkommet i en del andre lande.
Det startede, da jeg i begyndelsen af 1990'erne blev dansk korrespondent for et stort dagblad i Letland. Jeg skrev artikler om dansk kultur, dansk politik og det danske frisind, før kontakten pludselig gik kold. Honoraret fik jeg aldrig, jeg så heller ikke mine artikler trykt på baltisk - men sjovt var det. Siden er også mine artikler fra blade som Cupido og Illustreret Videnskab udkommet i udlandet.

For nylig oversatte nogle amerikanere et par af mine artikler om ejendomsmarkedet til engelsk med henblik på udgivelse i USA. Jeg er medlem af et nordisk redaktionsråd, som rådgiver Egmont Norge om udgivelsen af Carl Barks' samlede værker på dansk, svensk, norsk og tysk. Og jeg arbejder fast for den svenske mediekoncern Inpress.

Hvert år drager jeg til Cannes og München for at dække MIPIM og Expo Real for Berlingske Tidende. Anden mødevirksomhed i Hartung Press foregår i Oslo, Stockholm, Uppsala, Paris, Hamborg - og så videre.

Internationalt orienterede kunder og samarbejdspartnere er i høj kurs hos Hartung Press. Selv små virksomheder kan være globale i tankegangen. International customers are welcome!

Tak for samarbejdet i 2005
og de mange julehilsener

Peter Hartung vil gerne hermed sige tak til kunder, kilder, samarbejdspartnere og venner for et super 2005. Det har været en fornøjelse for mig at være omgivet af så mange engagerede, professionelle og søde mennesker!

I ved jo selv, hvem takken er rettet til. Men lad mig bare i flæng nævne de gode mennsker hos Berlingske Tidende, Carlson Wagonlit Travel, InPress, CMC, Dansk Arkitektur Center, Egmont, Aller - og alle mine uundværlige kilder i erhvervslivet: Atlas Ejendomme, NCC, Skanska, Keops, Jeudan, Kuben, DADES/DATEA, DanEjendomme, MP Pension, Saxo Bank, BBN Consult, Sjælsø Gruppen, Dansk Byggeri, Nielsen & Partnere, Finansgruppen, Difko, EjendomsInvest, Sehested Consulting, CBRE Cederholm, Home, Euro Ejendomme, DEB, Københavns Ejendomme, Erhvervsministeriet, Carl Bro Gruppen, Cowi, Byens Netværk, KLP Ejendomme, IPD, Rockwool, IPD, Ejendomsforeningen Danmark, Det Tysk-Danske Handelskammer, Hvidt Mølgaard, Helsinki Region marketing, Code Group, Expo Real, MIPIM, Nepix, Bella Center, Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen, City Development, Ejendomsvirke, Københavns Havn, MT Højgaard, EKJ, Signal, Arkitema, Nykredit, Realdania, BRF, Leif Hansen Gruppen, SAS, Københavns Lufthavn, TQ3, Via Travel, Amex, Mtre, Wonderfull Copenhagen, Copenhagen Capacity, Kasper Danielsen, Sadolin & Albæk, Skandia Bank, Schmidt, Hammer & Lassen, Arup, PLH Arkitekter, PA Consulting Group, Bravida, SEB, SEB Pension, Deloitte, ATP, ATP Ejendomme, Nordania Leasing, Danske Bank, Colliers Hans Vestergaard, HP og alle jer, jeg beklageligvis har glemt her!

En særlig julehilsen til alle, der har sendt mig et julekort og/eller andre julehilsener! Jeg ønsker også jer, jeres virksomhed og familier en glædelig jul, et godt nytår - og på gensyn i 2006!      

Hartung Press fortsætter
samarbejdet med InPress

Peter Hartung fortsætter og udvider i 2006 samarbejdet med InPress AB, som er et stort svensk medieselskab med speciale i at producere de såkaldte indstik til aviser i hele Skandinavien.

InPress er en relativt ny kunde hos Hartung Press. Samarbejdet blev indledt i starten af 2005 med produktionen af et indstik om "SEB Private Banking". I slutningen af november 2005 udkom "Bank & Pension" om SEB's udvidelsesplaner, igen med Peter Hartung som skribent på de redaktionelle sider. 
Hartung Press ser frem til at bidrage aktivt til nye InPress-udgivelser på det danske marked i 2006. Der planlægges en række spændende avistillæg, som vil blive indlagt i dagbladene Børsen eller Berlingske Tidende i årets løb - med Peter Hartung som skribent.

DAC avisenDansk Arkitektur Center i
samarbejde med Hartung Press
om avis til udstillingen DIN

Torsdag den 24. november åbnede Dansk Arkitektur Center i Strandgade udstillingen DIN, som er en debatskabende vision om byggeriets fremtid.

Peter Hartung har skrevet den officielle udstillingsavis - som er en særudgave af Berlingske Tidendes Business Ejendomme sektion med titlen "Re-Think Business". Udstillingen - og avisen - kan ses frem til marts 2006.

Snart sidste chance for første
danske Carl Barks biografi

I 1994 udsendte forlaget Bogfabrikken den første danske Carl Barks-biografi, "Manden og anden", skrevet af Peter Hartung, i et oplag på 2000 eks. Bogen har i årevis været totalt udsolgt fra forlaget, men Peter Hartung har solgt restoplaget af bogen privat. Nu er der snart endegyldigt udsolgt.

Hartung Press kan tilbyde den sidste del af oplaget til en pris, der svarer til prisen ved udgivelsen i 1994, nemlig 195 kr. pr. bog. Plus porto. Send os en mail, hvis du vil købe bogen. Men vent ikke for længe - der er mindre end en kasse tilbage.

Hartung Press involveret
i 1. pladsen på hitlisten

Simone fra Slagelse, kendt som den 13-årige vinder af "Scenen er din" på TV2, topper hitlisterne med debutalbummet "Vindens farver", fyldt med sange fra Disney-tegnefilmene. Pladen har solgt over 50.000 eksemplarer - og sælger fortsat. Peter Hartung har spillet en - meget lille - rolle i forberedelsen af succesen.

"TAK til Peter Hartung, for at have guidet mig i interviewets svære kunst", skriver Simone i cd'ens booklet. Hartung Press har gennemført en omgang medietræning med Simone, inden hun blev kastet for løverne i form af journalisterne fra virkelighedens medier.

Selv tak, Simone! Og tillykke med den velfortjente succes.  

Hartung Press med blandt
de 42 danske Superbrands

Men bare rolig - kun indirekte! Peter Hartung har leveret teksten til de to sider om Carlson Wagonlit Travel i den nye udgave af "Superbrands - business to business", som er en smukt udstyret, rigt illustreret, indbundet bog.

Bogen giver et indblik i 42 af Danmarks stærkeste B2B brands i 2005 og er udsendt af Superbrands Ltd. Superbrands-bøgerne udkommer i hele verden og portrætterer de ledende varemærker inden for diverse kategorier. 

Carl Barks' Samlede Værker
udsendes omsider på dansk

Peter Hartung har gennem to år været med til at forberede udgivelsen af det måske hidtil mest ambitiøse tegneserieværk i verden: 30 indbundne bøger, som for først gang samler alle de tegneserier, Carl Barks producerede for Disney. Værket udgives på dansk, norsk, svensk og tysk.

Sådan ser værket ud!

Om tilblivelsen af værket fortæller Peter Hartung:
"Egmont i Norge, som styrer udgivelsen, ringede for et par år siden og spurgte, om jeg havde lyst til at være den danske fagekspert i det nordiske redaktionsråd, som skulle rådgive Egmont. Vel vidende, at jeg egentlig ikke havde tid, svarede jeg straks ja! En sådan chance får man kun én gang i livet. Udgivelsen skal jo helst være ultimativ, for vi har kun denne ene chance. Værket bliver lækkert og eksklusivt - alt det, som en samler kan drømme om."

Værket kan kun købes i abonnement - og udkommer i et stærkt begrænset oplag. Udgivelsen er startet i august 2005, hvor de første tre bind er udsendt til abonnenterne.
Vlrket udkommer blot i 1800 sæt på dansk - og er allerede udsolgt fra forlaget. Man kan dog skrive sig på en venteliste via den officielle hjemmeside: www.carl-barks.dk

Faste samarbejdspartnere:

Berlingske Tidende udgør fortsat kerneforretningen. Her skriver Peter Hartung hver tirsdag hele Business Ejendomme-sektionen, som muligvis udvides i løbet af 2005. På kalenderen står dækning af de store ejendomsmesser i Cannes (MIPIM, marts) og München (Expo Real, oktober).

CMC Entertainment er Danmarks mest alsidige udgiver af musik og underholdning. Peter Hartung er tilknyttet som ekstern kommunikationsrådgiver på enkeltprojekter og skriver en del af selskabets pressemateriale - herunder interviews med selskabets danske og udenlandske kunstnere.

Egmont i Norge har tilknyttet Peter Hartung som dansk medlem af det nordiske redaktionsråd, der forbereder udgivelsen af Carl Barks' Komplette Værker på dansk, norsk, svensk og tysk. Udgivelsen begynder efter planen i løbet af 2005. Det bliver en af de flotteste og mest omfattende tegneserieudgivelser nogensinde - på verdensplan - i form af 30 indbundne bøger. Værket indeholder alle de tegneserier, som Carl Barks producerede i Disney-sammenhæng, samt masser af redaktionelt materiale.

InPress AB er et stort svensk medieselskab, som har specialiseret sig i at producere de såkaldte indstik til aviser i hele Skandinavien. Peter Hartung har fungeret som redaktør/journalist på en lang række af selskabets udgivelser på det danske marked - og sågar produceret et indstik på svensk til Sydvenske Dagbladet på vegne af Dansk Industri i 2006. Der planlægges også det kommende år en række spændende avistillæg, typisk på 12-16 sider, som vil blive indlagt i dagbladene Politiken, Børsen eller Berlingske Tidende.

Will Eisner død, 87 år

Først Carl Barks og nu Will Eisner. Tegneseriens to helt store mestre er taget fra os med få års mellemrum. Will Eisner døde den 3. januar 2005 efter en firedobbelt bypassoperation.

For mig var Will Eisner ikke bare en stor tegneseriekunstner. Jeg havde flere gange den store ære og fornøjelse at møde og interviewe ham. Jeg har læst hele hans mange tusinde siders livsværk på amerikansk og dansk - og hans kunst klæder mine vægge. En dag skriver jeg nok den Eisner-biografi på dansk, som han fortjener.

Husk, at Eisner var en stor ven af Danmark og mangeårigt medlem af Corner. Jeg har netop afleveret en nekrolog til Berlingske Tidende - se navnesiden 6.1.05.

Will Eisner var et på alle måder stort, varmt og generøst menneske. Æret være hans minde.

Peter Hartung, Hillerød 5.1.05

LÆS MIN UFORKORTEDE NEKROLOG HER

Spam truer Internettet -
vi spilder 19 år hver dag

Hver dag modtager hver dansker i snit ti spammails - uønskede reklamemails via nettet, oplyser Ritzau i et telegram. Det fastslås samtidig, at alle danskere til sammen spilder 19 års arbejde om dagen på at håndtere spam.

I den nye udgave af Danmarks bedste mandeblad, Tidens Mand, skriver Peter Hartung om den hidtil største trussel mod Internettet. Læs i artiklen om "Verdens værste reklamer" alt om spam, herunder gode råd om, hvordan du bekæmper den og undgår den.

Tidens Mand nr. 6-2004 er i kioskerne nu, bl.a. med tre siders tema om spam. Bladet koster 89,95 kr. inkl. månedens dvd.

Nyhedsarkiv:

To nye bøger med
bidrag fra Peter Hartung

Hartung Press og Peter Hartung er repræsenteret i to aktuelle bogudgivelser:

"Corporate Communication”, nyt kapitel 9.7, "Sådan bliver mødet med pressen en god oplevelse" af Peter Hartung. Børsens Ledelseshåndbøger, opdatering november 2004.

Magasin Schäfer: "Det ene udelukker ikke det andet", Det store litteraturnummer, november 2004. Bidrager med artikel om et personligt møde med kultforfatteren Douglas Coupland - manden bag "Generation X". Læs historien om, hvordan Peter Hartung engang slog den berømte forfatter!

Magasin Schæfer koster 100 kr. og kan købes i udvalgte kiosker i hovedstadsområdet.

Modtag nyhedsbrev
fra Hartung Press

Kilder, kunder, forretningsforbindelser, venner og andre interesserede kan nu abonnere på et gratis nyhedsbrev fra Hartung Press.

Nyhedsbrevet består af en kortfattet e-mail, som udsendes, når der sker vigtige opdateringer af denne hjemmeside, herunder tilføjelse af links og artikler. Nyhedsbrevet vil således blive udsendt uregelmæssigt - og kun, når der er noget at berette.

Tilmelding til det gratis nyhedsbrev sker via e-mail. Send en e-mail til nyhedsbrev@hartungpress.dk og skriv "Nyhedsbrev" i emnelinien.
Så registreres du som modtager af nyhedsbrevet.

Oplysningerne viderebringes ikke til tredjepart, og du kan til enhver tid bede om at blive slettet fra mailinglisten.

Hartung Press fornyer
aftale med Berlingske

Hartung Press har netop genforhandlet den løbende aftale med Berlingske Tidende.

Berlingske Tidende vil fortsat være en god og attraktiv daglig samarbejdspartner for Hartung Press. Derfor er det med stor glæde, at vi kan meddele, at Peter Hartung også fremover vil optræde som fast skribent i avisens forskellige Business-sektioner.

Aftalen er netop genforhandlet. De gensidige opsigelsesvarsler er ved samme lejlighed forlænget. Det betyder, at Peter Hartung fortsætter som avisens faste leverandør af alt redaktionelt indhold til sektionen Business Ejendomme, samt med at skrive artikler til hver udgave af Business Travel sektionen. Aftalen løber på ubestemt tid.

Peter Hartung har leveret erhvervsjournalistik til Berlingske Tidende siden starten af 2002.

Artikler kan genbruges

Har du set/læst en artikel af Peter Hartung, måske her på hjemmesiden, som du kunne tænke dig at købe rettighederne til?

Hartung Press har ophavsretten til alt, som Peter Hartung har skrevet - også artikler og tekster, der er trykt i andre medier som f.eks. Berlingske Tidende, Tidens Mand og Illustreret Videnskab.

Ved gensalg er prisen som hovedregel lavere end ved førstegangssalg. Men det afhænger bl.a. af, hvem der ønsker at anvende artiklen - og til hvilket formål. Artiklerne kan også i visse tilfælde købes af virksomheder, når blot det ikke sår tvivl om journalistens integritet.

Artikel-eksempler (klik her)

Send en e-mail med dine ønsker - eller ring på telefon 48 25 03 45 og spørg.

Brevkasse om populær videnskab?

Peter Hartung har gennem årene besvaret en stor bunke spørgsmål fra læserne af Illustreret Videnskab. Som et nyt initativ tilbyder Hartung Press nu danske dagblade/distriksblade at starte en tilsvarende, populærvidenskabelig brevkasse for læserne.

Brevkassen skal finansieres på syndikeringsbasis - altså med mulighed for flere kunder, der ikke konkurrerer indbyrdes. Prisen vil afhænge af, hvor mange medier, der er interesserede. Men det kan gøres billigere, end de fleste tror!

Kontakt Hartung Press for at høre nærmere. 
Læs mere under
 
Natur og videnskab.