(Nekrologen er i forkortet form bragt i Berlingske Tidende 6.1.05)

Den grafiske roman
har mistet sin mentor

NEKROLOG: Will Eisner er død, 87 år gammel. Den jødisk-amerikanske serieskaber var en af det 20. århundredes største kunstnere. Hans betydning for tegneseriemediet kan ikke overvurderes. Eisner var en stor ven af Danmark. Blandt hans inspirationskilder var H.C. Andersen, og gennem mange år var han medlem af Corner.

Af Peter Hartung

Der er Carl Barks, der er Will Eisner – og så ikke ret mange flere. Kunstnere, hvis betydning rækker langt ud over deres medie, tegneserien.
Nu er ingen af dem tilbage blandt os.

Will Eisner er død, 87 år. Mandag den 3. januar sagde hjertet stop – som følge af komplikationerne efter en firedobbelt bypassoperation den 22. december.

Man forstår sådan set godt, hvis Eisners hjerte var blevet træt. For er der noget, der netop har kendetegnet hans liv og livsværk, så er det hjerte. Der var engagement i alt, hvad Eisner foretog sig gennem et kunstnerliv, der kan måle sig med de absolut største.

Eisners betydning for tegneseriemediet kan simpelthen ikke overvurderes. Eisner var overalt. Også i Danmark. Han var først gæst – og siden fast medlem af kunstnersammenslutningen Corner, som han først forlod for et år siden på grund af et svækket helbred.

Han benyttede gennem mange år en dansk agent, Jens Peder Agger – og ofte udkom Eisners nye bøger i Danmark som det første sted i verden.

Det var en ung Eisner, der i 1940’erne gav den amerikanske avisserie et intellektuelt og kvalitetsmæssigt løft med sine ugentlige, syv sider lange søndags-episoder om den maskerede helt The Spirit alias Denny Colt. Det startede som en traditionel serie, inspireret af de populære superhelteserier – men udviklede sig til en leg med mediet.
Og Eisner fortsatte med at lege. Da tegneserien omsider blev voksen – i slutningen af 1960’erne og op gennem 1970’erne – var Eiser tilbage i forreste linie, efter at han i karrierens ”spildte år” op gennem 1950’erne og 1960’erne havde brugt kræfterne på at producere instruktionstegninger til det amerikanske forsvar.

Med tegneserieromanen ”En kontrakt med Gud – og tre andre historier fra Bronx” (1978) gik hans karriere ind i en ny fase, hvorefter han redefinerede begrebet tegneserier.

Den danske forbindelse

Eisner foretrak af tale om grafiske romaner eller sekvens-kunst frem for det amerikanske ”comics”, der sender forkerte signaler om tegneserien som et udelukkende humoristisk medie.

Personligt havde jeg den store ære og fornøjelse at møde og interviewe Will Eisner ved flere lejligheder – og jeg kendte ham som et varmt og engageret menneske.

I 200-året for H.C. Andersens fødsel er det som dansker værd at notere sig, at Eisner faktisk nævnte netop den danske eventyrdigter som en af sine inspirationskilder.

Da jeg mødte Eisner første gang – i 1989 – var det i Andersens fødeby, Odense.
”Jeg har altid betragtet H.C. Andersens eventyr som fundamentale. I USA er de en del af de grundlæggende værdier, vi opdrages med. Eventyr er ganske vist ofte blevet betragtet som underholdning for børn, men de er også en slags vitaminer, som vi bygger vores livsværdier på. Og for mig personligt har H.C. Andersens fortællestil betydet meget,” sagde Eisner.

Som dansker kan man glæde sig over, at en meget stor del af Will Eisners livsværk foreligger på dansk, udsendt af forlagene Carlsen og Bogfabrikken. Et rigt udvalg af historierne med The Spirit findes i udvalg på dansk, akkurat som vi har adgang til de fleste af den lille snes grafiske romaner, som Eisner udsendte i en lind strøm – helt frem til sin død.

Will Eisner besøgte som nævnt Danmark flere gange, bl.a. i forbindelse med foredrag om tegneserier, og når han udstillede sine originalbilleder som en del af den årlige udstilling Corner på Charlottenborg i København.

Beboerne på Christianshavn kan til daglig lægge nakke tilbage og nyde et stykke vaskeægte brugskunst af Will Eisner. I 1996 skabte han gavlmaleriet ”Det flyvende menneske” for Københavns Kommune – på adressen Christianshavns Voldgade 43.

Motivet er hentet fra en af de mest berømte af alle Spirit-episoderne, ”Himmelflugt”, der handler om stakkels Gerhard Schnobbel – en mand med en sjælden evne og en grum skæbne.

Unikt fortælletalent

Eisner mestrede altså ikke blot det brede penselstrøg i tegneserien, men også illustrationen, f.eks. i form af kultegninger eller blyantsskitser.

Han har desuden ydet en stor indsats som mentor for tegneserien. Som underviser – og som forfatter til flere bøger om tegneseriens formsprog.

Will Eisner har modtaget alle de priser, man kan komme i nærheden af, bl.a. den store pris ved seriefestivalen i den franske by Angouleme for sit livsværk (1975). Og i USA er de mest eftertragtede, årlige tegneseriepriser opkaldt efter ham – Eisner Awards.

Som serieskaber var Will Eisners force ikke blot det medfødte tegnetalent. Eisner var først og fremmest en blændende fortæller, der som få andre havde øje for de små ting.
Allerede i 1940’erne formåede han som ingen anden at indfange storbyens sjæl i sine stemningsladede sort/hvide seriesider om The Spirit.

Hos ham havde storbyen sin egen sjæl. Når der skulle berettes i mol, var det nærmest, som om byen græd – regnen væltede ned over de tunge skygger, hvor femmes fatales og uforglemmelige skurke herskede.

Hovedpersonen, The Spirit, var en af de første antihelte i kulturhistorien. Underlagt elementernes rasen, forføriske kvinders tilnærmelser og forbrydernes vold var Spirit blot en slags katalysator i serien – hvor han nogle gange helt blev skrevet ud af handlingen.

Siden raffinerede Eisner skildringen af storbyen i serieromaner som ”Bygningen” (1987), ”Storbymennesker” (1989) og ”Livskraft” (1988). Romaner, der skildrer enkeltskæbner, ofte med fokus på den gruppe af jødiske indvandrere i USA, som Eisner selv var en del af.
”Jeg beskæftiger mig med menneskelige relationer, og for mig er det sekundært, at handlingen i mine serier ofte finder sted i storbyen. Min storby er på en måde fællesnævner for alle byer. Mange tror, at mine historier handler om New York, men de handler om alle storbyer, hvor miljøet påvirker folk på omtrent samme måde,” forklarede Eisner engang.

Jødisk baggrund

Will Eisner var født i Brooklyn, New York, den 6. marts 1917. Som søn af fattige jødiske indvandrere. Hans far var maler – og det inspirerede på en måde sønnen.
”Jeg ville så gerne være maler – eller forfatter. Jeg var blot ikke særlig god til nogen af delene. Heldigvis var jeg bedre til at kombinere de to ting! Og da min debut som serieskaber faldt sammen med mediets opblomstring, var jeg med lykkens hjælp på det rette sted det rigtige tidspunkt med den rette figur og de rigtige holdninger…”

Udtalelsen er typisk Eisner. Underspillet, ydmyg og med glimt i øjet. Sådan var Will Eisner nemlig også. Altid ydmyg og taknemmelig, når man gad rose hans arbejde.

Men især i de senere år af karrieren kom der mere politisk bid i hans værker. Han beskæftigede sig med Vietnam-krigen i ”Last Day in Vietnam” (2000), og i romanerne ”The Name of the Game” (2001) og ”Fagin the Jew” (2003) tog han omsider den direkte konfrontation med sin jødiske baggrund – og ikke mindst omgivelsernes fordomme mod jøderne.

I sidstnævnte genfortæller Will Eisner ”Oliver Twist” – denne gang med fokus på mennesket og jøden Fagin, der om nogen har personificeret de fordomme om den griske jøde, der har præget antisemitismen og den stereotype skildring af jøden i den ældre litteratur. Hos Eisner får Fagin sit eget liv og en baggrund, der forklarer – men ikke undskylder - hans handlinger.

Eisner var aktiv til det sidste. Hans sidste, efterladte tegneserieroman, ”The Plot”, fortæller historien bag det berygtede smædeskrift mod jøderne, ”Zions Vises Protokoller” - et russisk falsum fra 1903, der angiveligt ”afslørede” et jødisk komplot mod verden. Romanen bliver Eisners sidste kunstneriske kraftanstrengelse i en verden, hvor jødehadet atter blomstrer. Den blev tegnet færdig sidste år og udkommer her til foråret i USA.

Will Eisner efterlader hustruen Ann og sønnen John. Datteren Alice døde af kræft i 1969.

Forfatteren Bob Andelman har i flere år arbejdet på en biografi om Will Eisner, som får titlen ”A Spirited Life”. Bogen udkommer efter planen i juli 2005 på forlaget M Press.

Netop udkommet er desuden ”The Will Eisner Companion” fra DC Comics, som er en glimrende introduktion til Eisners omfattende tegneserieproduktion.

WILL EISNER
(1917-2005)

Tak, Will, æret være dit minde.