|
Sådan skriver jeg!
Denne side vil løbende blive opdateret med eksempler på artikler, som jeg har skrevet til diverse formål i fortid og nutid. Det er mit håb, at siden om ikke andet vil kunne demonstrere en vis journalistisk alsidighed.
Artiklerne kan også i de fleste tilfælde findes under de enkelte links i venstre side af hjemmesiden - i forbindelse med de emner, de naturligt knytter sig til.
Jeg sælger gerne rettighederne til artikler, der allerede er trykt andre steder - blot ikke til konkurrerende medier. Spørg bare - hvis du ser noget, du kunne forestille dig at genanvende i anden sammenhæng. Måske efter en lettere omskrivning eller opdatering.
Salman Rushdie interview (1999) Fatwa'en var netop ophævet, så det var en lettet forfatter, jeg mødte hos Gyldendal. Salman Rushdie gav årets sidste interview - til mig. Og det var uhyggeligt tæt på at gå helt galt for journalisten.
DR Kvindebyen Om den stærke kvinderepræsentation i DR Byens byggeorganisation, bragt i Berlingske Tidende.
Reportage fra Expo Real 2004 Jeg dækkede den tyske ejendomsmesse for Berlingske Tidende - her er resultatet.
Andelshavere undgår konkurs Historien om Richmond-bygningen i København, som har oplevet et andelshaver-drama. Artikel har tidligere stået i Berlingske Tidende.
Kontoret som kampplads Artikel fra Berlingske Tidende Business Ejendomme, september 2005. Om fremtidens kontorarbejdspladser. Som efter sigende bliver en kampplads, hvor det gælder om at fastholde de kloge hoveder.
Sygdom og hjemtransport Artiklen er skrevet til Berlingske Tidende - og handler om SOS Internationals rejseaktiviteter. Det er dem, der får dig sikkert hjem, når det går helt galt under udlandsrejsen.
Strid om flyselskabernes bonuspoint Artikel fra Berlingske Tidendes Business Travel sektion, marts 2005. Oticon opfordrer SAS til at ændre bonuskundesystemet.
VisaDankortet uegnet til billeje i udlandet Artikel fra Berlingske Tidendes rejsesektion - som sætter fokus på et overset problem i forbindelse med billeje i udlandet. Her skal man nemlig have styr på sine betalingskort.
Vikingernes navigation Hvordan fandt vikingerne vej over havet? Ved hjælp af et solkompas. Skrevet til Illustreret Videnskab.
Lejemord på tiger En næsten utrolig afsløring af russiske forretningsfolk, der sælger ulovligt nedlagte dyr. Skrevet til Tidens Mand.
Vagtskifte for superheltene Efter den 11. september 2001 skrev jeg de amerikanske superheltes nekrolog i Politiken. Hvor var de, da virkeligheden kaldte?
Møde med Carl Barks Reportage fra Den Gode Tegners Danmarks-turné i 1994. Materiale fra min bog om Carl Barks, omskrevet til hjemmeside.
Tegneserien har mistet sin mentor Nekrolog over Will Eisner (1917-2005), skrevet til Berlingske Tidende. Her uforkortet.
Punkens historie Bestillingsopgave fra pladeselskab. Artikel om Sex Pistols & Co., aldrig trykt - endnu da!
Udflytning af statslige arbejdspladser Stort tema, bragt i Berlingske Tidende Business Ejendomme i marts 2005. Historien blev citeret i radio og tv og startede en debat. |