Hey hey, my my...

Musikken har været en meget vigtig del af mit liv, siden jeg som ganske lille første gang hørte "All You Need Is Love" i radioen. Født i 1962 kom jeg faktisk for sent til 60'erne og Beatlemania, men som ung tog jeg revanche og pløjede mig igennem mange meter plader fra populærmusikkens bedste tiår: The Beatles, The Rolling Stones, Kinks, Cream og så videre.

Drømmen om at blive journalist gik hånd i hånd med drømmen om at komme til at skrive om musik. Nye døre åbnede sig, da en gymnasiekammerat introducerede mig for David Bowie, og så var vejen ellers banet ind i nye musikalske rejser - der førte mig videre til 10 cc, Pink Floyd, Lou Reed, The Police, Bob Marley, The Eagles, Neil Young og snesevis af andre rocknavne, der blev fast inventar på min pladereol. Side om side med mere poppede navne som Abba, Simon & Garfunkel, Paul McCartney og så videre.

Idolet John Lennon

Et navn skilte sig ud fra mængden: John Lennon. Han var den oprørske beatle, tænkeren og drømmeren, revolutionshelten, kunstneren, kærlighedsguruen...helt klart den musiker, jeg personligt identificerede mig med op gennem mine teenageår. Drømmen varede ved helt frem til den kolde morgen, den 8. december 1980, hvor jeg vågnede op til Radioavisens nådesløse budskab om Lennons død. Da standsede min klode sin rotation - og jeg skrev sorgen, frustrationen og lidelsen ud i et mindedigt, der trods min talentløshed som digter blev trykt i digtsamlingen "Remember Love".

Siden gik det fremad med mine skriverier om musik. Jeg skrev lidt til Politiken, lidt til MM, lidt til Levende Billeder - og fik så omsider mit gennembrud som rockskribent på Den Liberale Presse. Her startede jeg simpelthen nyhedsbureauets rockdækning fra scratch - og introducerede en fast ugentlig spalte, Rock & Rygter (siden Rock & Rytmer), med ugentlige anmeldelser, koncertomtaler, nyheder, kritik og sladder.

Ti år som rockanmelder

Gennem mere end ti år (1991-2001) var jeg rockanmelder/skribent i og for omkring 15 danske dagblade. Jeg lyttede til over 5000 cd-udgivelser og skrev mere end 2000 anmeldelser. Jeg deltog på over 30 store musikfestivaler, gik til hundredevis af koncerter og fulgte rock/pop scenen tæt.

I flere år var jeg menigt medlem af mediejuryen, som stod bag kåringen af Dansk Grammy. Og endnu bedre: Jeg mødte personligt en lang række idoler og stjernenavne. Det blev til interviews med Ringo Starr, Mark Knopfler, Texas, Jon Bon Jovi, Lenny Kravitz, Sheryl Crow, Metallica og mange, mange flere.

I dag skriver jeg kun om musik i ny og næ, når der er bud efter mig. Det er der mest fra pladeselskabet CMC Entertainment, som jeg har et fint samarbejde med.

Musik er atter en hobby mere end et arbejde, men jeg nyder det utrolig meget, når nogen beder mig finde læderjakken frem fra skabet og genoptage rollen som skarp rockjournalist. Som da jeg for nylig skrev et langt essay om Sex Pistols. Kom bare an!

...rock and roll will never die!*

*Neil Young