(Artiklen er bragt i Politiken i 2002)

Vagtskifte for superheltene

9-11: Virkelighedens helte fra terrorangrebet på USA hyldes og mindes af USA’s bedste serietegnere – billedet af en forrevet Captain America er det perfekte symbol på en såret nation.

Af Peter Hartung

Der er lige så mange metoder til at bearbejde sorgen og vreden efter den 11. september, som der er mennesker. En lang række af USA’s bedste og mest anerkendte superhelte-serieskabere har forsøgt at skrive og tegne sig ud af krisen.
Resultatet er blevet et forbløffende stærkt visuelt vidnesbyrd i form af seriehæftet ”Heroes”, der indeholder 64 enkelttegninger. Omkring 100 amerikanske kunstnere står bag hæftet, og indtægterne fra udgivelsen går til de efterladte via Twin Towers Fund.

”Heroes” er et kollektivt manifest, der er svært at modstå. Det er superhelte kontra terrorister. Det er Hulk, Silver Surfer og ikke mindst Captain America til kamp mod det onde. Men det er først og fremmest billeder af afmagt og vrede. Tegninger af ansigter forvredet i angst, sorg og hævngerrighed.
Tegningerne udtrykker på en måde alt det, vi alle følte i dagene efter angrebet på World Trade Center. Men hvis man dissekerer dem én for én, står man tilbage med et sindsbillede af et USA med dybe sår på selvforståelsen.

Den mest symbolladede enkelttegning er måske Frank Millers enkle, monumentale tegning af en såret Captain America. Han er tvunget ned i knæ, tøjet er revet i stykker af en eksplosion, og hans runde skjold – udsmykket i USA’s nationalfarver – har taget mod to fuldtræffere.
Stars And Stripes er skudt i smadder. Der er to forbrændte skudhuller i den amerikanske folkesjæl.

Reelt er superheltene for en gangs skyld tvunget til at spille rollen som statister. De kom jo ikke, da deres land havde brug for dem. Superman fløj ikke som en frelsende engel ned fra himlen og bremsede de to passagerfly i sidste øjeblik, inden de hamrede ind i beton og stål.

Den 11. september 2001 var dagen, hvor superheltene spillede fallit. Derfor kan man næsten læse ”Heroes” som en nekrolog over superheltenes tidsalder.
Hvordan skal vi nogensinde kunne fæstne vores lid til dem igen? Nu ved vi jo, at de virkelige helte var dem, der satte livet på spil for at redde andre. Det var politifolkene og brandmændene, der endte livet i murbrokkerne efter de sammenstyrtede tårne, og det var de frivillige, som med blodige hænder arbejdede i døgndrift uden at spise og sove i dagene efter katastrofen i håbet om at finde bare én overlevende.
Ingen af dem var født på planeten Krypton og udstyret med superkræfter fra naturens hånd. Styrken fandt de i sig selv, i menneskets indbyggede barmhjertighed.

Det er disse helte, der hyldes af serietegnerne. Det er dem, der går igen på de fleste af billederne, og det er dem, vi husker bedre end billederne af de endimensionelle superhelte.
Kald det blot et vagtskifte, vi overværer. Ud med superheltene og ind med virkelighedens helte.
Den store forskel er, at ægte helte sjældent jubler. De sidder tilbage i ruinerne efter katastrofen, med ansigtet begravet i hænderne, funderende over ét stort spørgsmål: Hvorfor?

Tegneren Igor Kordey har anbragt sig oppe i det kaprede fly, som aldrig nåede sit mål, takket være modige amerikanske mænd, der ubevæbnede gik til angreb på terroristerne.
Synsvinklen er flykaprernes. Hvad så de, i sekunderne inden flyet styrtede? De kiggede ind i skræmte øjne hos mænd, der blev helte, fordi de ikke havde andet valg.
Der er intet som helst heltmodigt i klassisk forstand ved disse helt almindelige forretningsfolk, som de roligt går frem mod deres skæbne og flykaprernes skarptslebne kniv. Og dog er det lykkedes tegneren at skabe det mest overbevisende billede af ægte mod, uden fartstriber og udråbstegn.

Igen og igen viser tegnerne os hverdagens helte. Sorte, hvide, gule, kristne, muslimer, jøder, buddhister. Mennesker, der fandt sammen, da deres medmennesker led.
På nogle af tegningerne er de ansigtsløse, symboler frem for individer. De er omgivet af kaos, men søger alligevel efter en mening med livet. Akkurat som serieskaberne bag billederne har gjort det.
Blandt bidragyderne er navne som Joe Kubert, Neal Adams, Todd McFarlane, Dave Gibbons, Bill Sienkiewicz, Walter Simonson, Richard Corben og John Romita. Det er folk, som hver især er vant til at tegne superhelte. Nu har de også forsøgt at skildre virkeligheden.

Og skal man dømme efter resultaterne, vil superheltenes univers for evigt være lige så forandret som hverdagen for de mennesker, der lever videre i New York og Washington efter terrorangrebet.
Captain America kan godt træde af.
Han var en illusion.

”Heroes” er udgivet af forlaget Marvel. Hæftet kan købes i velassorterede danske tegneseriebutikker (set i Faraos Cigarer til 38,50 kr.)